Admiral Gjeddes Gaard

Vielse i det fri i en af byens gamle, skjulte gårdhaver

Drømmer I om en vielse i historiske og hyggelige omgivelser i København?

Admiral Gjeddes Gaard er en af Københavns smukke gamle bygninger, som med sine gule bindingsværksmure og sprossede vinduer emmer af charme og historie.

Her kan I blive viet i en intim og mindeværdig ceremoni i bygningens fine gårdhave, kun et stenkast fra Vor Frue Kirke i centrum af København.

Bemærk at det ikke er muligt at blive i gården og fejre efter vielsen.

I tilfælde af regn

Hvis vejrudsigten kun lover enkelte dryp eller små byger, vil vielsen foregå til den hyggelige lyd af regn, der trommer på paraplyer.

Hvis vejret slet ikke egner sig til et udendørs arrangement, rykker vi indendørs på Københavns Rådhus i en af de flotte sale.

HVOR?

Admiral Gjeddes Gaard

St. Kannikestræde 10A

1169 København K
Del med