Om os

Mød Vielseskontoret på Københavns Rådhus

På Vielseskontoret på Københavns Rådhus foretager vi borgerlige vielser og varetager den sagsbehandling, der er forbundet med vielserne. Det er vigtigt for os, at alle par bliver mødt med respekt, engagement og høj faglighed.

Sammen med kollegaer fra hele kommunen afvikler vi vielser for ikke kun danske borgere, men også for flere tusinde udenlandske besøgende hvert år - både i Bryllupssalen på Rådhuset, til ’Vie i det fri’-arrangementer på særligt udvalgte steder overalt i byen og til private arrangementer.

Derudover er Vielseskontorets ansvarlig for Rådhusets lille butik og informationskontor, og er certificeret officiel turistinformation af Copenhagen Visitor Service. I butikken sælger vi merchandise til Rådhusets gæster og medarbejdere.

Vores værdier for vielser i København:

  • Vi ønsker at skabe de bedste rammer for en særlig og livsvigtig begivenhed.
  • Vi sætter en ære i det gode værtskab ved vielsen, og møder alle brudepar med gæstfrihed, tolerance og respekt.
  • Vi ønsker at gøre vielsesceremonien til et uformelt, men også specielt, højtideligt og mindeværdigt øjeblik.

Skal du giftes eller være gæst til en vielse, er det en af os på billederne, der glæder os til at se jer.

Vidste du at?

  • I Københavns Kommune foretager vi hvert år over 7.000 vielser af både danske og internationale brudepar.
  • Vi foretager vielser på dansk, engelsk og tysk.
Fotograf
Christian Hoyer