Book en giftefoged

Skræddersyet vielsesceremoni

Book en giftefoged

Fotograf
Christian Hoyer

Lukket for booking af vielser i august, september og oktober 2026

Muligheden for at booke en giftefoged er populær, og kalenderen for august, september og oktober 2026 er desværre fuldt booket. I kan derfor pt. tidligst booke en giftefoged til en vielse, der skal ske i november 2026.

I Københavns Kommune kan en giftefoged komme ud og foretage jeres vielse på et sted og tidspunkt, i selv ønsker. 

I kan for eksempel blive viet i jeres have, jeres hjem, en park, på en båd, en restaurant eller på det sted, I mødte hinanden for første gang. Stedet skal være inden for Københavns Kommunes grænser og kan ikke være på Københavns Rådhus eller i Rådhushaven. 

Som en del af vielsen vil giftefogeden holde en personlig tale til jer ud fra jeres bidrag og input. 

I skal selv sørge for, at der er to vidner til stede under vielsen.

Sådan gør I, hvis I vil booke en giftefoged

Skriv til Vielseskontoret på wedding@kk.dk med følgende oplysninger:

  • Hvor I gerne vil vies (adressen i Københavns Kommune)
  • Hvilken dato I ønsker til vielsen
  • Tidspunkt på dagen (skriv gerne, om I er fleksible i forhold til tidspunktet)
  • Jeres fulde navne
  • Hvis det ikke er Københavns kommune, der har godkendt jer til at indgå ægteskab: Et sagsnummer/prøvelsesnummer. 

I kan tidligst anmode om at booke en giftefoged fire måneder før den ønskede dato.
Vielsesdatoen kan tidligst ligge en måned fra den dag, I sender anmodningen. (Dvs. at hvis I sender en mail d. 5. januar, kan vielsen tidligst ligge d. 5. februar.) Det er et krav, at jeres ægteskabserklæring skal være godkendt, før I kan aftale en dato.

Det koster 2.732 kr. at booke en giftefoged. Fremgangsmåden for at betale vil fremgå, når I får den endelige bekræftelse.

Kontakt

Vielseskontoret

Rådhuspladsen 1

1550 København V

Åbningstider

Mandag - Fredag

09:00 - 16:00

Mandag

10:00 - 12:00

Tirsdag

Lukket

Onsdag - Fredag

10:00 - 12:00

Om lørdagen afholdes vielser, men kontoret er ikke åbent for personlige henvendelser.

 

Vielseskontoret holder lukket på følgende dage i 2026:
2., 3., & 6. april
1., 14. & 25. maj
5. juni
24., 25., 26., 27. & 31. december