Jazzcruise

Vielse til søs under Copenhagen Jazz Festival

Stig om bord på en af byens populære kanalrundfartsbåde og sig ”ja” til hinanden på en anderledes og festlig sejltur til tonerne af jazz.

Kanalrundfartsbåden stævner ud fra Kvæsthusbroen/Ofelia Plads, og sejler en hyggelig tur igennem Københavns Havn og kanaler. Med om bord spiller Jazz Band by Johan Bylling.

Turen varer ca. 2,5 time.

Denne stemningsfulde vielsesoplevelse vil I dele med de ca. syv andre par, som også vælger at blive viet denne dag. Der er gjort plads til, at hvert par kan medbringe op til fire gæster.

Der vil være en professionel fotograf om bord, der kan forevige jeres vielse, hvis I ønsker det. Efterfølgende vil I få et billede tilsendt, med mulighed for at tilkøbe flere.

Båden har både et overdækket og et åbent dæk. Vielserne vil foregå udenfor på dækket eller i læ, afhængigt af vejret.

På turen vil der blive serveret bobler og snacks.

HVOR?

Ofelia Plads

Kvæsthusbroen

1250 København K
Del med