Valentinsvielse i hjertet af København

Vielse i det fri i Rådhushaven

Rådhushaven er muligvis Københavns mest hemmelige have. Her kan I blive viet, tæt omkranset af Rådhusets smukke røde murværk med de mange fine detaljer og med bjørnespringvandet i baggrunden. 

Efter vielsen er det helt op til jer, hvad Valentins Dag skal bringe - måske en frokost på en af byens mange gode restauranter i gåafstand fra Rådhuset?

Hvornår?

Søndag d. 14. februar 2021 mellem kl. 11:00 og 16:00.

Bemærk venligst

Det koster 950 kroner at blive ”viet i det fri” i Rådhushaven.

Der er indført skærpede retningslinjer ved vielser grundet coronavirus, herunder en begrænsning på antallet af gæster, hvert par kan medbringe. I kan læse mere om de særlige retninglinjer ved vielser under pandemien her

”Vie i det fri” er et uformelt arrangement og afholdes på lokationens præmisser. Derfor skal I være forberedt på evt. opmærksomhed fra øvrige par og gæster, der måtte opholde sig i nærheden.

Sådan tilmelder I jer

Når jeres ægteskabserklæring er godkendt, vil I modtage et link til vores bookingsystem. Her kan I selv vælge ”Vie i det fri” og det tidspunkt på dagen, der passer jer bedst.
Kort tid efter, at I har booket, vil I modtage en e-mail med yderlige information om begivenheden.

I kan tidligst indsende ægteskabserklæringen fire måneder før jeres ønskede vielsesdato.