Bryllup i den hemmelige have
Som en lille hemmelig oase i byen ligger Det Kongelige Biblioteks Have gemt midt på Slotsholmen. Her kan I her sige ”ja” til hinanden ved en hyggelig og intim vielsesceremoni mellem skyggefulde træer, blomstrende bede og med lyden fra springvandet i det lille bassin i baggrunden.
Haven er anlagt i 1920, og her står også en skulptur af Søren Kirkegaard, der skuer sorgfuldt ud over haven. Det siges at det var netop på dette sted, i guldalderens København, at hans tabte kærlighed Regine Olsen boede.
Hvornår?
Lørdag d. 31. juli 2021 mellem kl. 10:00 og 16:00.
Bemærk venligst
Det koster 950 kroner at blive ”viet i det fri” i Det Kongelige Biblioteks have.
OBS: Der er indført skærpede retningslinjer ved alle vielser grundet coronavirus, herunder en begrænsning på antallet af gæster, hvert par kan medbringe. I kan læse mere om de særlige retninglinjer her.
”Vie i det fri” er et uformelt arrangement og afholdes på lokationens præmisser. Derfor skal I være forberedt på evt. opmærksomhed fra øvrige par og gæster, der måtte opholde sig i nærheden.
Sådan tilmelder I jer
Når jeres ægteskabserklæring er godkendt, vil I modtage et link til vores bookingsystem. Her kan I selv vælge ”Vie i det fri” og det tidspunkt på dagen, der passer jer bedst.
Kort tid efter, at I har booket, vil I modtage en e-mail med yderlige information om begivenheden.
I kan tidligst indsende ægteskabserklæringen fire måneder før jeres ønskede vielsesdato.
Fotos: Fotografisk Atelier, DKB