Brønshøj Vandtårn

Brønshøj Vandtårn ser ikke ud af meget udefra. Men lad jer ikke narre: Bygningen har en helt unik, indvendig arkitektur.

Her kan I blive viet indenfor, med en storslået udsigt til betonkonstruktionen nedefra.

Brønshøj Vandtårn er opført i 1928 i stilen funktionalisme og er et vartegn for området. Bygningen med sin indvendig betonkonstruktion med søjler i cirkler i flere lag er fredet sammen med 10 andre vandtårne i Danmark, og det unikke rum bruges i dag til koncerter og kulturaktiviteter.

Glyptoteket

På Glyptoteket træder I ind i en enestående verden af marmorkroppe, malerier og mumier. Museet rummer en unik samling af bl.a. antikke kunst- og kulturgenstande, og hvert rum fascinerer med enestående og afvekslende arkitektur.

Her kan I sige ”ja” til hinanden i en ceremoni omgivet af antikke marmorskulpturer i museets festsal, som er skabt som en romersk søjlegang i marmor.

I tilbydes i alt seks billetter: To til jer, og fire mere hvis I medbringer gæster. Øvrige gæster skal betale entré til Glyptoteket.

Amager Strandpark

Sand mellem tæerne, duften af det friske hav og din elskede ved din side... Hvis I altid har ønsker jer et uformelt og romantisk strandbryllup, er Amager Strandpark den perfekte lokation. Her kan I blive viet i vandkanten med udsigt over Øresund. 

Vielsen vil finde sted tæt ved Strandstation 2.

Amager Strandpark er Københavns største strand. Den består af en to kilometer lang kunstig ø med bløde klitter, der skaber en omtrent 400 meter bred lagune.

Ørstedsparken under Copenhagen Pride

Mens festen under Copenhagen Pride Week finder sted i byens gader, kan I blive viet ved en smuk og mindeværdig ceremoni på broen i Ørstedsparken.

Parker er en af københavnernes foretrukne grønne åndehuller og er anlagt på en del af Københavns gamle volde. Her spejler de høje træer sig i søens vand, og små og store statuer gemmer sig overalt i det grønne.

Efter vielsesceremonien er der rig mulighed for at slå jer løs og fejre jeres store dag - enten i de grønne omgivelser eller andre steder i København, som netop i denne uge er klædt på til fest!

Kulturtårnet

Drømmer I om et særligt og intimt bryllup midt i hjertet af København? Nu har I mulighed for at sige "ja" til hinanden i et af de ikoniske brotårne på Knippelsbro.

Fra tårnet får I en fantastisk udsigt over byens tårne og Københavns Havn, som summer af sommerliv og aktivitet på denne tid af året. Under jer sejler færger, turbåde og kajakker under broklapperne.

Kongens Have

Den over 400 år gamle have midt i byen er en af hovedstadens mest eftertragtede mødesteder til sol, slentreture og afslapning på de sirligt trimmede plæner.

Her kan I sige ”ja” til hinanden under pergolaen i parkens sydvestlige hjørne med udsigt til Rosenborgs renaissancetårne.

Det store grønne areal har talrige skyggefulde pletter som indbyder til en efterfølgende fejring i det grønne med jeres nærmeste. 

Skonnerten Halmø

Vind i håret, bølgeskvulp mod skibets side og kompasset peger på kærlighed. Nu har I mulighed for at stikke til søs og sige ”ja” til hinanden på Skonnerten Halmø - en af de mest velholdte skonnerter i Danmark. Den smukke træskonnert måler 32 meter og er fra år 1900.

Denne stemningsfulde bryllupsdag til søs vil I dele med de ca. ni andre par. Halmø stævner ud fra Admiral Kaj med jer alle om bord og sejler langs kysten i tre timer. 

Anløbet

Helt ud til kajen i Sydhavnen, omringet af byens nye byggerier i glas og stål, ligger en lille, klassisk bygning med hvide gavle og sprossede vinduer. Det omkringliggende område er stilfuldt anlagt med brosten, trædæk og grøn beplantning.

Her direkte ud til vandet kan du og din udkårne sige ”ja” til hinanden i en intim og hyggelig vielse under åben himmel.

Hvad resten af jeres bryllupsdag skal bringe, er helt op til jer. På denne tid af året summer Københavns Havn og kajen af liv og aktivitet – måske skal I fejre dagen på vandet?